Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Babysalmesang

SEP
07

Babysalmesang


Onsdag d. 7. september 2022, kl. 10:00
Tølløse baptistkirke, Kvarmløsevej 27a, 4340 Tølløse
Gratis - husk tilmelding
Babysalmesang

Nyt fælles tilbud fra Soderup kirke og Tølløse baptistkirke til babyer fra 0-12 mdr. (og deres forældre).

Kom til babysalmesang i Tølløse baptistkirke, Kvarmløsevej 27a, 4340 Tølløse, hver onsdag kl. 10 første gang den 7. september 2022.

Tilmelding til underviser Marianne Olsen på e-mail: mol190976@gmail.com / tlf.: 21698176.

Efterårsholdet på 10 gange afholdes alle gangene i Tølløse baptistkirke, og til foråret afholdes et forløb på 10 gange i Soderup Kirke.

Det er gratis at deltage, og alle med små børn på under 1 år er meget velkomne til at være med.


Hvad er babysalmesang?

Babysalmesang er sang, rytmik, dans og hygge for og med de små. Vi synger salmer, men kun første vers, børnesange, laver rim & remser, danser små danse, kigger på farvestrålende tørklæder og smukke sæbebobler og lytter til små rytmeinstrumenter.

Alt sammen for at stimulere de smås sanser.

Efterfølgende hygger vi os med kaffe, te og pusletid. Det er alletiders chance for at have dejlig kvalitetstid med dit barn og hyggeligt samvær med andre forældre på barsel.

Alle kan være med, og det er ingen forudsætning at du kan synge, eller at du kender en masse salmer - du lærer sangene hurtigt, og dit barn holder mest af netop din stemme!