Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Koncert med Det danske pigekor

NOV
28

Koncert med Det danske pigekor


Søndag d. 28. november 2021, Kl. 16:00 til kl. 18:00
Soderup Kirke, Soderup Kirkevej 12, 4340 Tølløse
Gratis adgang
Koncert med Det danske pigekor

Koncert med Det Danske Pigekor i Soderup Kirke

Dirigent: Clara Smedegaard

Pianist: Mattias Branner

 

Publikum kan glæde sig til at høre et blandet program med kendte engelske og danske julesange og salmer, når Det Danske Pigekor giver koncert i Soderup Kirke 28. november 2021 kl. 16.00.

Det Danske Pigekor, som er for piger i alderen 14 år og opefter, er forankret i et visionært og enestående korsamarbejde mellem Gentofte, Jægersborg og Ordrup kirker. Pigekoret består hovedsageligt at sangere, der har været igennem hele eller dele af korskolen ved kirkerne i Gentofte, Ordrup og Jægersborg, men der optages også helt nye sangere udefra.

Dirigent Clara Smedegaard fortæller: Vi arbejder målrettet mod at give publikum en musikalsk oplevelse, der går helt ind i hjertet. Den danske sangskat står os meget nær, men vi synger alt fra kirkemusik til moderne ballader, som alle kender.

Foruden Pigekorets egne koncerter medvirker de godt knap 40 sangere til gudstjenester, højmesser og synger i større københavnske kirker som Holmens-, Trinitatis og Christians Kirke. Desuden er Det Danske Pigekor jævnligt på besøg i f.eks. Roskilde og Ribe Domkirker og på andre koncertsteder i Danmark og i udlandet.

Udover julekoncerter i Soderup Kirke og kirkerne i Gentofte medvirker Pigekoret i 2021 også i Det Kgl. Teaters julekoncerter 8. og 9. december. Ligesom koret kan se frem til en Tysklandsturné i 2022, hvor pigerne giver koncerter i Lübeck og Hamborg.