Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Høstfest og Blomsterpigernes 100-års jubilæum

Høstfest og 100-års jubilæum for Blomsterpigerne, den 19. september 2021:

Høstfesten er tilbage! Den bliver traditionen tro afholdt i præstegårdshaven. Vi begynder med en høstgudstjeneste i den flot pyntede Soderup kirke kl. 10:30. Derefter går vi over i haven, hvor konceptet er helt det samme, som det plejer at være: Alle medtager en salat eller kage til det fælles bord, eget service og kontanter eller mobilepay til drikkevarer. (Mulige ændringer ift. Corona-restriktioner vil fremgå af vores hjemmeside, så hold godt øje!) Lokale landmænd giver kødet. Vi spiser, snakker, synger, leger og trækker tov, naturligvis.

Årets høsttaler er Søren Ryge Petersen, der i sin tale vil hylde Blomsterpigerne, som i nu 100 år har pyntet vores smukke kirke til hver eneste gudstjeneste og højtid. Herefter vil der være gaveoverrækning til det nuværende hold af Blomsterpiger.

Tilmelding af hensyn til bordopstilling sker til præsten på megja@km.dk senest søndag den 12. september. Fortæl gerne, om I medbringer salat eller kage.